Dagens gåtur var helt anderledes end den plejer.
Var i godt selskab ved Amager Strandpark til årets ladywalk.
Ca. 8000 kvinder i alle aldre der alle går til støtte for sygdomsramte kvinder i Danmark.
I år støtter Ladywalk Scleroseforeningen og hjerteforeningen 🙂
Månedsarkiv: juni 2014
Sct Hans
Jeg er lige kommet hjem efter en dejlig Sct Hans aften. En aften der for rigtig mange indeholder mange traditioner og samvær med nære venner og familie.
Aftenens båltaler, Kim Thavi Albrechtsen, gav vores tradition liv og indhold ved at holde en fantastisk tale om, hvorfor vi egentligt fejrer midsommer og hvad vi kan bruge dagen til.
Han talte om at nedbryde fordomme og at se verden med et åbent sind og hvor har han ret. Det er det, jeg også arbejder med i mit Marte Meo arbejde.
Når vi arbejder med det udviklingsstøttende samvær, må vi også se på verden og dem, vi er sammen med og skal hjælpe til bedre samspil med et åben og fordomsfrit sind. Så vi kan give dem den bedste forudsætning for at komme videre i livet.
Pernille Aamund
Jeg har været til foredrag med Pernille Aamund i dag. Det var en god oplevelse, et fantastisk engagement og samtidig et godt budskab. Vi er selv med til at skrive vores egen historie. Tag chancer, og tro på de ting, du sætter i gang lykkes … Se mulighederne i de folk, du møder. Tal altid pænt om andre mennesker. I bund og grund en livsfilosofi som vi alle kan nikke genkendende til. Jeg vil prøve et par af de tips hun gav 🙂 1. Nøjes med at sætte et eller to mål, og læg en plan for hvordan de kan lykkes ( gerne på skrift) 2. Stå op hver morgen og sig: “det her bliver en god dag fordi….” 3. Brug/ netværk med de mennesker du møder…. Alle mennesker gemmer på en spændende historie 🙂