Nu kan der høstes

kapilærkasser
I modsætning til mit højbed, der desværre ikke har givet det store udbytte i år, er vi nu begyndt at høste af både agurker og tomater.

Vi har vores kapilærkasser stående op af husmuren, så de står lunt og i læ. Det passer lige, at her efter ferien er alting modent 🙂

Vi har i år to slags agurker, babyagurker og jungleagurker. Samt to slags tomater, en ribstomat og en cherrytomat.

Ærterne er min store datters, men hun har lovet vi godt må smage.

Gode råd om madspild

madspild
Jeg var så heldig at vinde en bog …  Jeg der ellers aldrig vinder noget 🙂

Jeg følger hjemmesiden “drop slankekuren”” og de havde en konkurrence.

Beate, der bestyrer hjemmesiden, har skrevet en lille bog om, hvordan man kan anvende sine madrester. Der var rigtig mange tips, som jeg i hvert tilfælde ikke havde tænkt på, så den vil jeg gerne anbefale.

Der er bl.a. en skøn opskrift på, hvordan man selv kan lave en “nudelkop”.

Tai-inspirerede wraps

wraps
Efter en fantastisk sommerferieuge i Flensborg med masser af sightseeing og masser af tyske specialiteter, der ikke indeholdt mange grønsager :-), trængte jeg til mange af dem i dag:-)

Derfor faldt valget på denne skønne ret, der er hurtig og nem at lave og som smager super skønt.

Til 4 skal der bruges 8 wraps.

– 1/2 spidskål
– en bakke babyspire
– ca. 400g kylling
– 100g mandler
– saften fra 1 lime
– 2 spk. fiskesovs
– 2 spk. soyasovs

Kyllingestykkerne steges på panden og skæres i tynde skiver.
Mandlerne hakkes groft, kålen snittes fint.
Lime, fiskesovs og soyasovs blandes.
Det hele blandes og serveres i wrapsene.

Bon appetit