Så kom der gang i højbedet

Sidste år endte som et trist år for vores højbed.

Vi fik ikke luget, og det vi såede blev spist af duer, snegle og andre fæle dyr.

I år vil jeg prøve noget nyt. Jeg var på planteskole i søndags, og har købe jordbærplanter. Jeg har købt to slags, en tidlig sort (honeyeye) og en lidt senere sort (sonata) de er begge fryse egnede bær, og nu håber jeg på jeg får et godt udbytte.

image

Fra klassisk fødselsdagsbolle, til alergivenlig bolle.

Min dreng fyldte 9 år i sidste uge….en dejlig begivenhed, der som altid gav anledning til at lave en masse godt brød.

I år var ingen undtagelse, men dog lidt anderledes, da en af hans kammerater er ved at blive udredt for en masse allergier, bl.a glutenallergi og laktoseintolerens.

Da jeg havde bagt de klassiske fødselsdagsboller lavede jeg derfor endnu en portion, hvor alt mel blev skiftet ud med speltmel, og mælken med laktosefri mælk. De blev gode, og der var meget mere smag i disse boller end i de klassiske, så måske ender det med jeg kun bager disse boller i fremtiden.

Til 24 store boller skal bruges:

100 g gær

5 dl mælk (evt laktosefri)

150 g smør

2 æg

100 g sukker

1 tsk salt

1 kg mel (eller speltmel)

Opløs gæren i mælken. Smelt smør og tilsæt dette. Kom æggene i.

Herefter kommes sukker, salt og mel i, og der æltes til dejen er glat og smidig.

Dejen hæver min. 1/2 time, formes til boller og hæver igen 1/2 time, inden bollerne pensles med æg og bages i oven ved 200 grader i ca 15 min.

De smager godt både som klassiske fødselsdagsboller, og i specialudgaven.

Couscous salat

Her i påsken spiser vi en masse masse lam i familien, og som en del af tilbehøret lavede jeg denne skønne couscous salat:

Til salaten skal bruges:

250g couscous, (vi brugte den med store perler)

Ca 10 tørrede abrikoser

Ca 50 g tørrede tranebær

Ca en håndfuld usaltede jordnødder

Lidt soyasovs

Kog couscous’en efter anvisningen på pakken

Skær abrikoserne i tern

Rist jordnødderne på en pande i soyasovs, og hak dem groft

Bland det hele sammen.

Den smager godt, både varm og kold.