Jeg høre tit fra forældre ” det er synd for børnene” og “de skal da også have lov at være børn” når talen falder på madvaner og hvad vi voksne serverer for vores børn. Jeg bliver lige forundret hver gang…. For hvor er logikken??

Hvis vi vil give det bedste videre til vores børn. Hvis vi vil give dem dømmekraft mht mad ( og alle andre steder i livet) skal de da have noget at dømme ud fra…
Hvordan kan børnene vide hvad der er godt hvis de ikke bliver præsenteret for det??

Jeg syntes det er rigtigt vigtigt at lære vores børn at der er forskel på hverdag og fest, og at der er forskel på hvad vi spiser til hverdag og fest.

Så, til hverdag skal børn, såvel som os andre, have sund og veltillavet mad, med mange grønsager, og efter de officielle kostråd, og så kan vi sagtens, til festlige lejligheder, skeje ud, og spise både kage, og drikke sodavand.

Hvordan får vi børnene til at spise sundt?

Vi kan som voksne meget nemt påvirke vores børn.
Børn vil meget gerne samarbejde med os forældre, for de vil gerne være en del af fællesskabet.
Det er os som voksne der er ansvarlige for fællesskabet. Vi skal skabe en god stemning rundt om bordet, så det er rart at være sammen med os, og rart at gøre det samme som os. Hvis vi sætter os til bordet og forventer at det gør børnene også, så har vi på forhånd sat en god ramme vores fællesskab. Vi skal med vores egen væremåde vise at vi glæder os til at spise sammen med hele familien, og lægge op til en hyggelig stund.

Husk børnene godt selv kan mærke hvor meget og hvad de kan spise, så der er ingen grund til at lægge pres på dem.

Sæt rammerne. Lav god sund mad. Vær tålmodig, børnene skal lige vende sig til nye tider hvis det har været anderledes førhen.

Så hvis vi sætter mad på bordet som er veltillavet med sunde indslag, og altid sørger for der er en velkendt smag for børnene, så vil de gerne samarbejde med os, og spise.

Det kræver noget af os forældre…. Det kræver at vi viser børnene at maden smager godt. Vi skal bruge tiden rundt om bordet på at skabe de gode relationer, så det bliver hyggeligt at spise sammen. Det kræver nærvær.

Lad os prioritere mindst et måltid om dagen hvor vi sidder sammen rundt om bordet, og taler om hvad dagen skal bringe, eller har bragt. Uden andet på dagsordenen end at spise sammen.