Jeg holder af hverdagen, mest af alt af hverdagen.
Sådan skrev Dan Turèll, og jeg kan kun gi ham ret.

Hverdagen, med rutiner, med logistik, med forudsigelighed, med skoler og kammerater for børnene, og med arbejdsliv for mig og min mand.

Selvom det var svært at komme op mandag morgen, efter en fantastisk lang og skøn juleferie.

Vi har rimeligt faste rutiner hjemme hos os, både om morgenen og ved aftensmadstid.
Mest fordi rutinerne giver både ro, og frihed til at koncentrere sig om andre ting.

Om morgenen står alle op kl. 6 ( selvom teenagedatteren har svært ved det ). Vi har god tid til at spise morgenmad sammen, så alle har set hinanden i øjnene og har styr på dagen, og hvem der skal hvad. Det giver ro på logistikken, og forudsigelighed for alle. Den mindste har styr på om det bliver en lang eller kort dag i SFOen, om han kan lave legeaftaler, og om det kan blive hos os eller han skal smide slæverne ind et andet sted. Den store har mere brug for at vide hvor længe hun evt skal være alene hjemme inden der dukker voksne op og om hun skal starte på aftensmaden.

Aftensmaden er efterhånden sværere at koordinere. Børnene er så store at alle deres fritidsinteresser fylder en hel del. Derfor varierer tidspunktet for aftensmaden,men vi spiser den meget gerne sammen alle de dage vi kan. Vi bruger meget tid på lige at fortælle hinanden om dagen der er gået, og vi voksne får mærket efter hvordan vores børn har det, er de glade, er der noget de tænker på, er der sket noget godt, eller mindre godt i løbet af dagen.

Jeg tror det kan betale sig at bruge tid på at tale så meget sammen i familien. Relationerne styrkes, og vi kan som voksne hjælpe børnene i deres hverdag med de udfordringer der er, fordi vi har kendskab til børnenes liv, både i skolen og i fritiden. Når børnene mærker interessen fra os får de forhåbentlig lyst til at fortælle endnu mere, og det bliver måske nemmere også at fortælle hvis der er noget de er kede af, eller ikke er tilfredse med.