Alle indlæg af Helen Nørret Schmidt

Drik mere vand

IMG_1516.JPG
Sådan ser mit skrivebord ud idag.
Som noget nyt står der en vandflaske på bordet.

Jeg var nemlig til foredrag med Birgitte Nymann igår.
Et fantastisk sprudlende foredrag der hed ” sundhed, hvor sund vil du være”
Jeg er altid fascineret over mennesker med en passion, og det kan man mærke Birgitte Nymann har.
Hun har nogen gode måder at komme ind på sundhedsemnet på, uden at vi, der ikke altid er lige sunde, føler os forkerte.

Og så bed jeg mærke i et par ting som jeg vil prøve at gøre noget ved. Vand og søvn.
Vand:
Vi drikker generelt alt for lidt vand i løbet af dagen, og konsekvensen af det er at vi faktisk præsterer dårligere, da vores koncentration bliver mindre. Derudover har vandindholdet i kroppen også indflydelse på fordøjelsen, på hudens fugt, på led og muskler (80% af musklerne består af vand)
Søvn:
Vi sover også for lidt. Hun fortalte at de første ca 4 timer af vores nattesøvn bliver brugt på kroppens fysiske restitution. Og så skal vi faktisk bruge lige så lang tid på den psykiske restitution, så hvis vi knus sover 6 timer pr nat, så kommer vi i underskud.

Så derfor står der nu en drikkedunk på mit skrivebord, og i aften prøver jeg at slukke for fjerneren, og gå tidligt i seng.

Jeg holder af hverdagen…. Mest af alt af hverdagen

Det er hverdag at lære klokken
Det er hverdag at lære klokken

Jeg holder af hverdagen, mest af alt af hverdagen.
Sådan skrev Dan Turèll, og jeg kan kun gi ham ret.

Hverdagen, med rutiner, med logistik, med forudsigelighed, med skoler og kammerater for børnene, og med arbejdsliv for mig og min mand.

Selvom det var svært at komme op mandag morgen, efter en fantastisk lang og skøn juleferie.

Vi har rimeligt faste rutiner hjemme hos os, både om morgenen og ved aftensmadstid.
Mest fordi rutinerne giver både ro, og frihed til at koncentrere sig om andre ting.

Om morgenen står alle op kl. 6 ( selvom teenagedatteren har svært ved det ). Vi har god tid til at spise morgenmad sammen, så alle har set hinanden i øjnene og har styr på dagen, og hvem der skal hvad. Det giver ro på logistikken, og forudsigelighed for alle. Den mindste har styr på om det bliver en lang eller kort dag i SFOen, om han kan lave legeaftaler, og om det kan blive hos os eller han skal smide slæverne ind et andet sted. Den store har mere brug for at vide hvor længe hun evt skal være alene hjemme inden der dukker voksne op og om hun skal starte på aftensmaden.

Aftensmaden er efterhånden sværere at koordinere. Børnene er så store at alle deres fritidsinteresser fylder en hel del. Derfor varierer tidspunktet for aftensmaden,men vi spiser den meget gerne sammen alle de dage vi kan. Vi bruger meget tid på lige at fortælle hinanden om dagen der er gået, og vi voksne får mærket efter hvordan vores børn har det, er de glade, er der noget de tænker på, er der sket noget godt, eller mindre godt i løbet af dagen.

Jeg tror det kan betale sig at bruge tid på at tale så meget sammen i familien. Relationerne styrkes, og vi kan som voksne hjælpe børnene i deres hverdag med de udfordringer der er, fordi vi har kendskab til børnenes liv, både i skolen og i fritiden. Når børnene mærker interessen fra os får de forhåbentlig lyst til at fortælle endnu mere, og det bliver måske nemmere også at fortælle hvis der er noget de er kede af, eller ikke er tilfredse med.

Nytårsstatus

Med nytårskoncerten i radioen og den afslappede stilhed der altid er i kroppen 1. Januar, er det tid til årets status.

Jeg har afskaffet nytårsfortsætterne, for jeg bliver altid så skuffet over mig selv når jeg ikke kan holde dem. Men jeg gør hvert år status over det forgangne år, og sætter mål for det nye.

I året der er gået er jeg næsten kommet i mål med mit vægttab, så målet for 2015 må være at færdiggøre det projekt.

Jeg er begyndt at løbe, noget jeg de første 40 år af mit liv altid har sagt ikke var noget for mig. Jeg startede op for at blive bedre på fodboldbanen, og opdagede det gav energi, så det vil jeg fortsætte med i 2015.

I det hele taget er måden jeg gør status over året,at finde ud af hvad der gav energi i det forgangne år, og så prøve at gøre mere af det i det kommende.
Læse gode bøger, strikke, lave anderledes mad, være sammen med min skønne familie, der er mange ting.

Jeg får også energi af at lære nyt, det genopdagede jeg da jeg tog overbygningen børn og overvægt til kostvejlederuddannelsen i sommer, så jeg skal have fundet noget jeg kan lære… Et kursus, enten fysisk, eller over nettet. Det vil jeg arbejde lidt videre på.

Jeg tror altid på at det kommende år bliver fantastisk, især fordi vi jo selv er med til at sætte dagsordenen for året.

Godt nytår.

Julens farvel

Jeg elsker julen.

Jeg elsker at sætte alle mine nisser frem og nyder pynten, stemningen, de brune kager og det hele.

Og jeg elsker at pakke det væk igen.
Idag fik jeg min stue tilbage. Juletræet er sat ud i haven, og nisserne er sirligt pakket ned i kasser og poser.

Tak til alle for en dejlig jul.

IMG_1037

Brunkager

Disse brunkager fik jeg hos min mormor da jeg var barn, de smagte himmelsk.
I år har jeg prøvet at gøre hende kunsten efter, og deler gerne opskriften.

IMG_1425-1.JPG
Du skal bruge:

375g. sirup
125g. puddersukker
60g. smør
60g. Ukrydret svinefedt
syltet pommeransskal (efter smag)
2 tsk. kardemomme
8g. kanel
revet skal af 1 citron (lille)
10g. potaske udrørt i et par spiseskefulde lunkent vand
1/2kg. mel

IMG_1398.JPG
Sådan gør du:

Sirup, sukker, fedt og smør smeltes i en gryde, men skal ikke koge.
Når det er taget af ilden, røres krydrrier og den opløste potaske i.
Derefter hakkes pomerans- og citronskal.
Der røres ca. 10 min.
Derefter røres så meget af melet i, som man kan magte.
Resten røres i med hænderne den dag kagerne bages.
Dejen stilles tildækket, med et klæde, et lunt sted 8-14 dage.

IMG_1418.JPG
Efter 8-14 dage:

Dejen æltes på bordet og rulles tyndt ud, der udstikkes runde kager.
Kagerne lægges på en koldsmurt plade og pensles med lidt mælk eller fløde. Belægges derefter med et stykke mandel
Bages ved jævn varme.

IMG_1421.JPG
Ved jævn varme var det eneste der stod, ingen grader eller tid

Jeg har eksperimenteret mig frem til ca 10-15 min, alt efter tykkelse, ved 165 grader.

IMG_1423.JPG

Og så er det bare at opbevare dem i en kagedåse med tætsluttende låg, og bage rigeligt.

Julekort

IMG_1411.JPG
Der er noget helt særligt ved julekort, og jeg holder stædigt fast ved at skrive dem i hånden, og personligt, til venner og familie, på trods af alle de muligheder der er digitalt.

Nogen af dem jeg skriver til, og får julekort fra, høre jeg kun fra den ene gang om året. Men de fantastiske beretninger om året der er gået for dem, og i deres familie, er nok til at holde båndene ved lige.

Jeg får ikke så mange kort som jeg skriver mere, men så længe jeg ikke decideret bliver bedt om at holde op med at skrive til folk, så tror jeg jeg vil holde fast ved traditionen….

Det betyder noget at mærke der er nogen der tænker på en.

IMG_1373.JPG

Nu er efteråret for alvor kommet

IMG_0821-0.JPG
Når vi begynder at tænde brændeovnen er efteråret for alvor kommet, og aktiviteterne rykker indendørs.
Jeg glæder mig altid lidt til et par måneder hvor jeg ikke har dårlig samvittighed over haven og ukrudtet.
Hvor det er ok at hygge indendørs med gode bøger, dameblade og håndarbejde….

Dette efterår har jeg linet en god stak bøger op, både faglige og for sjov.

Den første bog er dog temmelig alvorlig, nemlig bogen “Drengen der voksede op som hund” af Bruce D. Perry og Maia Szalavitz, en bog der handler om det vigtigste her i livet, nemlig de relationer vi har til hinanden, og hvad der sker med børn der oplever alvorlige svigt netop i disse relationer.

IMG_1302.JPG

Æbler, æbler, æbler

Jeg ved det godt, jeg har allerede skrevet meget om æbler her på bloggen. Men om efteråret fylder æbler også meget her hos os.
I øjeblikket skræller og koger jeg alle de æbler jeg kan have i fryseren, for æblegrød kan bruges til så mange slags måltider hele vinteren.
I øjeblikket spiser vi æblegrød på morgenmaden, jeg spiser det på skyr, og så med en smugle fibersund på, børnene spiser det på havregrynene istedet for sukker, et godt sundt alternativ.
Æblegrød er nemt at lave:

IMG_1273.JPG
Skræl æblerne og skær dem i tern, jeg har vand i gryden mens jeg skræller, men hælder vandet fra inden jeg koger grøden.

IMG_1275.JPG
Tilsæt sukker. Jeg bruger ikke så meget sukker, da det er spiseæbler jeg koger grød af, ca 100 gram til en stor grydefuld. Er det madæbler skal der nok lidt mere til.

IMG_1277.JPG
Lad æblerne koge ud til grød, husk at røre i gryden en gang imellem så det ikke brænder på.

Jeg skruer ikke så højt op for varmen i starten indtil æblerne er begyndt at safte, så skruer jeg op så de koger, og efter ca 15 minutter slukker jeg for blusset og lader dem stå på eftervarmen, så de lige kan få det sidste.

Er det synd for børn at servere sund mad?

Jeg høre tit fra forældre ” det er synd for børnene” og “de skal da også have lov at være børn” når talen falder på madvaner og hvad vi voksne serverer for vores børn. Jeg bliver lige forundret hver gang…. For hvor er logikken??

Hvis vi vil give det bedste videre til vores børn. Hvis vi vil give dem dømmekraft mht mad ( og alle andre steder i livet) skal de da have noget at dømme ud fra…
Hvordan kan børnene vide hvad der er godt hvis de ikke bliver præsenteret for det??

Jeg syntes det er rigtigt vigtigt at lære vores børn at der er forskel på hverdag og fest, og at der er forskel på hvad vi spiser til hverdag og fest.

Så, til hverdag skal børn, såvel som os andre, have sund og veltillavet mad, med mange grønsager, og efter de officielle kostråd, og så kan vi sagtens, til festlige lejligheder, skeje ud, og spise både kage, og drikke sodavand.

Hvordan får vi børnene til at spise sundt?

Vi kan som voksne meget nemt påvirke vores børn.
Børn vil meget gerne samarbejde med os forældre, for de vil gerne være en del af fællesskabet.
Det er os som voksne der er ansvarlige for fællesskabet. Vi skal skabe en god stemning rundt om bordet, så det er rart at være sammen med os, og rart at gøre det samme som os. Hvis vi sætter os til bordet og forventer at det gør børnene også, så har vi på forhånd sat en god ramme vores fællesskab. Vi skal med vores egen væremåde vise at vi glæder os til at spise sammen med hele familien, og lægge op til en hyggelig stund.

Husk børnene godt selv kan mærke hvor meget og hvad de kan spise, så der er ingen grund til at lægge pres på dem.

Sæt rammerne. Lav god sund mad. Vær tålmodig, børnene skal lige vende sig til nye tider hvis det har været anderledes førhen.

Så hvis vi sætter mad på bordet som er veltillavet med sunde indslag, og altid sørger for der er en velkendt smag for børnene, så vil de gerne samarbejde med os, og spise.

Det kræver noget af os forældre…. Det kræver at vi viser børnene at maden smager godt. Vi skal bruge tiden rundt om bordet på at skabe de gode relationer, så det bliver hyggeligt at spise sammen. Det kræver nærvær.

Lad os prioritere mindst et måltid om dagen hvor vi sidder sammen rundt om bordet, og taler om hvad dagen skal bringe, eller har bragt. Uden andet på dagsordenen end at spise sammen.En børnedrink

Hverdagsmad