Alle indlæg af Helen Nørret Schmidt

En æra er forbi

Skriv en kommentar

Det er altid underligt når en æra er forbi, og en ny skal til at begynde.

Min ældste datter starter i 7. Klasse i morgen, og har snart fødselsdag. Hun har hvert år, lige fra børnehaveklassen haft alle pigerne fra sin klasse med, men i år har hun sagt at nu er det slut. Nu vil hun gerne bare have de 2 bedste veninder med. Jeg bliver lidt vemodig, og tænker tilbage på alle de skønne timer vi har haft sammen når vi har planlagt fødselsdagene, og alle de skønne fødselsdage der er blevet holdt.

Men det er vel OK nu,  at begynde at ville noget andet. Pigernes interesser er efterhånden forskellige i klassen, og hun har været en at de sidste der har holdt fødselsdag for alle pigerne.

Så nu er en ny æra begyndt, en æra hvor jeg kan se min datter blive ung, og  tænksom, uligevægtig og overstadig, vranten og syngende glad.

Med andre ord, farvel til barnet og goddag til teenageren. Jeg håber jeg vokser med opgaven.

Så kom der gang i højbedet

Skriv en kommentar

Sidste år endte som et trist år for vores højbed.

Vi fik ikke luget, og det vi såede blev spist af duer, snegle og andre fæle dyr.

I år vil jeg prøve noget nyt. Jeg var på planteskole i søndags, og har købe jordbærplanter. Jeg har købt to slags, en tidlig sort (honeyeye) og en lidt senere sort (sonata) de er begge fryse egnede bær, og nu håber jeg på jeg får et godt udbytte.

image

Fra klassisk fødselsdagsbolle, til alergivenlig bolle.

Skriv en kommentar

Min dreng fyldte 9 år i sidste uge….en dejlig begivenhed, der som altid gav anledning til at lave en masse godt brød.

I år var ingen undtagelse, men dog lidt anderledes, da en af hans kammerater er ved at blive udredt for en masse allergier, bl.a glutenallergi og laktoseintolerens.

Da jeg havde bagt de klassiske fødselsdagsboller lavede jeg derfor endnu en portion, hvor alt mel blev skiftet ud med speltmel, og mælken med laktosefri mælk. De blev gode, og der var meget mere smag i disse boller end i de klassiske, så måske ender det med jeg kun bager disse boller i fremtiden.

Til 24 store boller skal bruges:

100 g gær

5 dl mælk (evt laktosefri)

150 g smør

2 æg

100 g sukker

1 tsk salt

1 kg mel (eller speltmel)

Opløs gæren i mælken. Smelt smør og tilsæt dette. Kom æggene i.

Herefter kommes sukker, salt og mel i, og der æltes til dejen er glat og smidig.

Dejen hæver min. 1/2 time, formes til boller og hæver igen 1/2 time, inden bollerne pensles med æg og bages i oven ved 200 grader i ca 15 min.

De smager godt både som klassiske fødselsdagsboller, og i specialudgaven.

Couscous salat

Skriv en kommentar

Her i påsken spiser vi en masse masse lam i familien, og som en del af tilbehøret lavede jeg denne skønne couscous salat:

Til salaten skal bruges:

250g couscous, (vi brugte den med store perler)

Ca 10 tørrede abrikoser

Ca 50 g tørrede tranebær

Ca en håndfuld usaltede jordnødder

Lidt soyasovs

Kog couscous’en efter anvisningen på pakken

Skær abrikoserne i tern

Rist jordnødderne på en pande i soyasovs, og hak dem groft

Bland det hele sammen.

Den smager godt, både varm og kold.

Påskepynt og restemad

Skriv en kommentar

Jeg elsker de der søndage hvor vi egentligt ikke skal noget. Idag drønede jeg huset over med støvsugeren, og fik hængt påskepynt op. Det var et glædeligt gensyn med fine ting ungerne har lavet i løbet af årene.

Og til aften tømte vi køleskabet for rester. Det blev til en skøn biksemad med både ris, kartofler, frikadeller, steg og bønner. Nemt, hurtigt, billigt, og så smager det godt, næsten lige meget hvad man kommer i, fra aftensmaden over de sidste par dage.

Ipad detox

Skriv en kommentar

Jeg tabte min ipad, og kom derfor ufrivilligt på ipad detox, da den skulle til reparation.

Det var en skræmmende oplevelse.

Mest skræmmende var det at opleve hvor afhængig jeg egentligt er blevet af den, og hvor meget af min tid den faktisk tager.

Her er min tur tilbage til koncentration og måske… Ro uden ipad.

Første aften uden ipad: jeg var rastløs, kunne ikke finde ro, og endte med at småskændes med min bedre halvdel…

Anden aften uden ipad: jeg fik sat mig med et dameblad…. og nåede faktisk at læse en hel artikel, inden jeg alligevel ikke kunne koncentrere mig, og gik i seng…. der var alligevel ikke andet at lave.

Tredie aften uden ipad: jeg fik tændt for fjernsynet , og opdagede at mit ynglingsprogram kom. Denne aften fik jeg faktisk fulgt med i hele udsendelsen, da jeg ikke skulle bruge krudt på en ipad… Og jeg kunne holde mig vågen til tv-avisen…. Det er ikke sket længe…

Fjerde aften: jeg havde lidt arbejde med hjem, og opdagede at det faktisk stadig kan lade sig gøre at arbejde på en computer… gevinst…. Jeg havde ikke ondt i ryggen, da jeg gik i seng, for jeg havde jo siddet ordentligt og arbejdet.

Femte aften:  jeg bagte boller til børnenes madpakker, det var rart pludselig at have tid til det om aftenen.

Sjette aften: jeg havde så meget ro på sjælen at jeg er begyndt på en bog, jeg glæder mig til af krybe sammen i sofaen de næste mange aftner og fordybe mig i den.

Og idag har jeg så fået Ipaden tilbage fra reparation. Det første jeg gjorde var at tjekke Facebook og Instagram, tænk hvis jeg var gået glip af noget….

Men så tog jeg mig alligevel i det, så spillene på Ipaden er slettet, og jeg har stillet regler op for mig selv.

Ingen ipad om morgenen, ingen ipad før efter børnene er puttet, og så skal den bruges til relevante ting…. Hvorlænge mon jeg kan holde de regler

Det vi gør, og det vi siger.

Skriv en kommentar

(null)
Jeg er ikke i tvivl om at min søn…. Når det gælder vejret, har helt styr på tøjvalg, og at han kan mærke efter om han fryser og sveder osv…. Og det er klart, for jeg har altid stolet på at han kan. Det samme gælder maden, han spiser til han er mæt, og styrer det helt selv.

Men så lagde jeg mærke til noget…. Han var med i køkkenet og vi skulle lave mad sammen, og pludselig kunne han ikke… ” mor hvad skal jeg røre med i skålen”, “hvad skal jeg nu” og andre spørgsmål kom konstant.

Sådan er det ikke når han er med sin far i køkkenet, de læser opskriften sammen, og så går min dreng igang, selvfølgelig assisteret af sin far, men meget mere initiativrig end når han er i køkkenet med mig.

Det fik mig til at tænke på hvordan vi ubevidst påvirker vores børn med de handlinger vi gør…. Måske overtager jeg lige rigeligt. Måske tænker jeg over om der bliver uoverskueligt rodet i køkkenet, om vi bruger unødigt mange køkkenting, og om maden skal være færdig til en bestemt tid, eller andre ting der gør at jeg uden at jeg vil det, signalerer “jeg ved bedst”. Jeg giver måske ubevidst min søn følelsen af at det han gør ikke er godt nok.

Det er værd at tænke over, og prøve at gøre noget ved, for vi vil jo alle gerne at vores børn skal have følelsen at at kunne mestre det de går igang med.

Det er det udviklingsstøttende samspil går ud på. At vi skal understøtte vores børn i den følelse det er at mestre noget, så de får lyst til at prøve nye ting. Om det er madlavning, uddannelse eller andre ting, der er nyt for dem er egentligt lige meget, når bare de har fået den grundlæggende tillid til at de nok skal finde ud af det, og de stoler på deres egen evne til at finde gode og fornuftige løsninger.

Starthjælp

Skriv en kommentar

De dage i vinteren, hvor det var koldt, havde jeg brug for starthjælp til min bil. Min mand var ude og guide og hjælpe, og give strøm.

Sådan kan man have det mange gange i løbet af livet. En gang imellem har man brug for starthjælp.

Når man skal starte på noget nyt kan det være godt med lidt starthjælp, for gamle vaner og mønstre kan både være svære selv at se, og svære at ændre.

Vi har brug for motivation, og for at nogen guider og hjælper os når vi pludselig bliver i tvivl om vi er på rette kurs, og har fat i de rigtige mønstre, dem vi gerne vil ændre, eller have fokus på.

Når det handler om bilen har jeg nemt ved at tage imod starthjælp. Det kan være værre når min gode veninde eller min mand tilbyder mig starthjælp, jeg ikke havde indset jeg havde brug for. Måske skal vi ikke være så bange for at hverken at bede om starthjælp, eller tage imod den kærlige starthjælp vores nærmeste prøver at give os, de gør det forhåbentligt fordi de elsker os, og vil os det bedste.

Nogen gange tror jeg også vi skal blive bedre til at tilbyde starthjælp. Vi er tit relationsforskrækkede og bange for at træde ind over folks private grænser, men hvad hvis det er det kærlige puf der gør at deres livsbane ændre sig. Det puf der gør at deres livskvalitet bliver en anden.

Hvordan vil vi huskes som forældre?

Skriv en kommentar

Du er altså enormt gammeldags, sagde min store datter til mig, med det der blik der sagde alt.

Hvordan mener du?, spurgte jeg og kiggede ned af mig selv, og syntes egentligt jeg så meget pæn ud. Men det handlede slet ikke om udseende, det handlede om holdninger og regler.

Da jeg var barn tænkte jeg ofte på mine egne forældre som gammeldags. Jeg havde aftale om hvornår jeg skulle komme hjem. De ville gerne vide hvor jeg var henne, og jeg måtte ikke gå til halbal da jeg var 14 år, bare for at nævne nogen af de fortrædeligheder jeg syntes jeg blev udsat for.

IMG_1529-0.JPG

Nu er jeg selv mor. Min datter er blevet stor, og er begyndt at have en anden mening end min og min mands og vi skal nogen gange have argumenterne i orden i forhold til vores holdninger, og hvorfor vi siger ja, eller især nej, til ting.

Jeg er glad for min mand og jeg er nogenlunde enige i opdragelsen af vores børn. De gange vi ikke er enige, har vi respekt for at det der er blevet sagt gælder, og så taler vi om det senere, og bliver enige om en fælles holdning, hvis vi ikke var enige fra starten.

Og nogengange har jeg efterfølgende sagt til min datter, far og jeg har talt om det, vi er blevet enige om at du alligevel gerne må….

Jeg har en pige der sætter spørgsmålstegn ved tingene. Det er dejligt vi har formået at opdrage hende i en demokratisk ånd hvor hun ved det er ok at spørge, og at have forskellige holdninger til tingene. Nogen gange ændre vi også på reglerne fordi hendes argumentation er god og fornuftig. Nogen gange er vores svar stadig nej, men vi er blevet bedre til at fortælle hvorfor…

Og så er de gange hvor svaret stadig er nej… Uden nogen særlig grund, vi svare på en mavefornemmelse, eller et andet løst grundlag, og kan ikke komme med nogen god forklaring. Og det er ok !

Vi skal som forældre tage en masse beslutninger, sammen med vores børn, og på vores børns vegne. Jeg har affundet mig med at være lidt gammeldags, fordi jeg tror på at jeg, med en voksens viden og erfaring, nogen gange bedre ved hvad der er godt for mine børn, end de selv gør.

Så derfor min store datter…
Skal din mobiltelefon lade op i stuen lige som resten af familiens så du kan få din nattesøvn.
Skal du ikke shoppe hver weekend med veninderne.
Og nej, du må ikke gå med makeup og i højhælede sko når du er 12.